Ny opdatering ændrer reglerne for at søge energitilskud

Ny definition på stor og lille luft til luft varmepumpe for standardværdi vedr. luft til luft varmepumper, der supplerer el-, gas- eller olieopvarmning af boliger.
Skrevet den 05.11.2019, 08:00

 

Er du opmærksom på den nye ændring ifbm. energitilskud?

En ny definition af, hvad der betragtes som hhv. stor og lille luft til luft varmepumpe betyder en markant ændring.
Standardværdikataloget, der viser, hvad som kan søges energitilskud om via standardværdier bliver løbende opdateret, og der er senest kommet en væsentlig ændring, som allerede er trådt i kraft.

Ændringen er vedr. definitionen af hhv. stor og lille luft til luft varmepumpe

Supplerende luft/luft varmepumper til el-, gas- og olieopvarmning er delt op i 2 størrelser:

  • Stor luft til luft varmepumpe (VP014)

  • Lille luft til luft varmepumpe (VP018)

Førhen blev "stor" og "lille" luft til luft varmepumpe defineret ud fra den nominelle varmekapacitet. Dette er nu ændret til at være betinget af den oplyste dimensionerede varmeydelse, som er angivet under varmepumpens ydelse på energimærket.

Stor luft til luft varmepumpe (4,0 kW og derefter)

Den nye definition betyder, at den dimensionerede varmeydelse angivet på varmepumpens energimærske skal være
4,0 kW og derefter

Besparelse i kWh, når suppleret med en stor luft til luft varmepumpe:

Biomasseopvarmet bolig: 8,550 kWh

Gasopvarmet bolig: 12,825 kWh

Olieopvarmet bolig: 12,825 kWh

Lille luft til luft varmepumpe (mindre end 4,0 kW)

Den nye definition betyder, at den dimensionerede varmeydelse angivet på varmepumpens energimærske skal være mindre end
4,0 kW

Besparelse i kWh, når suppleret med en lille luft til luft varmepumpe:

Biomasseopvarmet bolig: 4,275 kWh

Gasopvarmet bolig: 6,413 kWh

Olieopvarmet bolig: 6,413 kWh