Vi leverer komplette løsninger til køl og frost

Udfordring

Som køleteknisk samarbejdspartner til en tekniske installationsvirksomhed kræves, at man er kvalitetsbevidst, besidder høj teknisk faglighed og er leveringsdygtig på både produktsiden og med den tekniske support.

Løsning på udfordring

I forbindelse med et samarbejde med en teknisk installationsvirksomhed om køle-/frostprojekter bidrager H. Jessen Jürgensen A|S almindeligvis med sparring og support.

Hurtig og effektiv køleteknisk support er altafgørende, når tid er en væsentlig faktor
Samarbejdet med H. Jessen Jürgensen A|S i forbindelse med køle-/frostprojekter i høj grad skyldes et behov for effektiv og professionel teknisk support. Et behov for køleteknisk support og faglig sparring i forbindelse med dimensionering og beregning af løsninger, men i særdeleshed også akut support i marken. Kølemontørerne har til tider brug for et hurtigt og korrekt svar lige nu og her.

I forbindelse med opstartsudfordringer eller nedbrud fungerer H. Jessen Jürgensen A|S som kølemontørernes livline. Et samarbejde, der kan have stor økonomisk betydning, da samarbejdet sikrer en effektiv idriftsættelse af produkterne. Det er, ifølge Michael Henriksen, der er Service-/Projektleder for køleafdelingen hos Kemp & Lauritzen A/S, vidensniveauet, der adskiller H. Jessen Jürgensen A|S fra de øvrige kølegrossister i kølebranchen.

”Vi har brug for den tekniske support, som HJJ er i stand til at give os i det omfang, vi har behov for. Jeg har ikke tid til at agere mellemmand på samtlige projekter, vi har kørende. Jeg og mit team er vant til og trygge ved at tage fat i folkene hos HJJ, hvis vi mangler support på et projekt. Det sparer os for en masse spildtid, da vi ved, at vi får en god og professionel rådgivning. Det er super vigtigt for mig. Hos HJJ køber jeg ikke ”bare” et produkt. Jeg køber en komplet løsning.”

- Michael Henriksen, Service-/Projektleder Køl, Kemp & Lauritzen A/S

Kvalitet, fleksibilitet og teknisk support gør installation og montering af køle- og frostløsninger nemt

Der benyttes grundlæggende de samme kvalitetsprodukter og løsninger, når de skal løse deres kunders udfordringer. Dette skaber en enorm fleksibilitet blandt kølemontørerne. De er skarpe på produktkendskabet indenfor et udvalgt sortiment af løsninger. Hele teamet af kølemontører kan, på baggrund af dette, kaldes ud til alle typer af projekter.

Seneste eksempel på dette, er et frostprojekt på en tankstation, hvor et ældre hermetisk aggregat skulle udskiftes. Løsningen er en energioptimeret Bitzer Ecolite Condensing Unit. Den semihermetiske kompressor er indbegrebet af tysk kvalitet, og den fungerer godt med flere møbler og skiftende belastninger, da den uden problemer formår at starte op på 50% og efterfølgende regulere trinløst op 100% uden frekvensomformer.

”Jeg kan rigtig godt lide Bitzer, det ved jeg fungerer! I forhold til frost, hvis vi skal være bare lidt langsigtede, hvad har vi så på markedet, udover Bitzer, der kan køre frost på R448A/R449A? Bitzer Ecolite Condensing Unit er egentlig den eneste rigtige løsning, hvis man ikke vil fylde R404A på, og det vil jeg rigtigt gerne undgå. Det gør kun valget nemmere, når tilbagemeldingerne fra vores kunder er, at de er super tilfredse med, hvor godt den kører.”

- Michael Henriksen, Service-/Projektleder Køl, Kemp & Lauritzen A/S

Kølefolkene har særdeles gode erfaringer med Bitzer Ecolite Condensing Unit, der på baggrund af sin pålidelighed og brede anvendelighed er blevet virksomhedens foretrukne løsning til diverse frost- og køleprojekter. Kølemontørerne er erfarne i at montere og installere Bitzer Ecolite Condensing Units. Det resulterer i en markant optimering af teamets arbejdsprocesser, da det indgående produktkendskab sikrer en effektiv og korrekt opstart.

”Valget af Bitzer Ecolite Condensing Unit til frost giver os en større fleksibilitet i vores arbejde, fremfor hvis vi skiftede mellem 30 forskellige løsninger. Mine kølemontører kender produktet. Den viden og erfaring er uvurderlig for os. Vi kan sende alle kølemontører ud til alle typer af opgaver, i stedet for at konkret viden om ét specifikt produkt er bundet op på en bestemt gruppe kølemontører. Kendskabet til f.eks. styringer og koder er særligt vigtigt for, at opstarten kører, som den skal hver gang. ”

- Michael Henriksen, Service-/Projektleder Køl, Kemp & Lauritzen A/S

Har du også behov for en køletekniske samarbejdspartner, der er kvalitetsbevidst og leveringsdygtig på både produkt, teknisk support og levering, så er du altid velkommen til at kontakte en af vores kølespecialister. Vi arbejder hårdt, for at gøre dit arbejde lettere.

Teknisk beskrivelse af produkt

Bitzer Ecolite Condensing Unit - Semihermetisk kompressor med krumtapvarme - Høj- & lavtrykspressostat - CRll kapacitetsregulator for trinløs kapacitetsregulering 2-cylindrede 50-100% og 4-cylindrede 10-100% inkl. styring med display - Luftkølet kondensator med hastighedsregulerede ventilator(er) - Receiver med væskeafgangsventil, skueglas, isoleret sugerør, samt væskerør monteret med filter og skueglas i vejrbestandigt hus - Hovedafbryder og kompressorkontaktor - Sugegas- trykgas- og omgivelsestemperaturtransmittere, samt høj- og lavtrykstransmittere.
Kunde
Teknisk installationsvirksomhed
Lokation
Denmark
Segment
Frost, Ingeniør, Hermetiske stempel- og scrollkompressorer, luftkølede aggregater

Lignende kundecases